Fladstrand sælges
1700 tallet var ikke et godt århundrede for landbruget. Der var ganske vist gode afsætningsmuligheder på det engelske marked, men godsejerne manglede mandskab til at dyrke jorden, og midler til at få bønderne til at producerer mere. Derfor indførtes stavnsbåndet i 1733. Det forhindrede at bønderne kunne flytte fra gods til gods for at få bedre forhold. I midten af århundredet var situationen dog blevet så utålelig, at kongen ophævede censuren for at få nye ideer til, hvordan landbrugsproduktionen kunne øges.
Bønderne var vrangvillige overfor det meget hoveriarbejde på hovedgårdene, og godsejerne kunne ikke rigtigt sætte magt igennem til at tvinge bønderne til at bestille mere, uden at bønderne selv fik mere ud af det. Så oprøret lurede i baggrunden. Struense havde dog forsøgt at få styr på hoveriforpligtigelserne. Endnu en af hans upopulære handlinger overfor adelen, som til sidst førte til hans fald, da adelen endelig fandt en undskyldning for at fjerne ham, uden at kongen kunne stille sig imod.
På Knivholt var hoveriforpligtigelsen 113 dage om året. Næsten en tredjedel af året måtte de ca. 40 hovbønder arbejde med kørsel, pløjning, såning, høst samt grøftning med mere. Det vil sige, at godsejeren i gennemsnit havde råderet over 13 mand hver dag året rund. Hertil kom et tilsvarende antal karle og piger, så den gennemsnitlige daglige arbejdsstyrke nåede på 25 – 30 personer.
Inden da havde Hans Lorents Arenfeldts enke fru Mette Bille i 1749 solgt hele Fladstrand til købmand Peder Hansen Høyer for 3900 Rd grov Courant og 20 Specie Dukater.
Byen havde omkring 1696; 180 voksne beboere over 15 år, og ved salget var der 92 fæstehuse i byen omkring de to torve. Resten af Fæstegodset måtte dog afvente landboreformen af 1788, hvor landbrugets produktionskrise fandt sin endelige løsning i, at bønderne fik løst deres stavnsbånd og opnåede retten til at købe deres egne gårde. En proces der for Knivholt fandt sted frem til ca. 1850.
Knivholts Historie
Fortalt af arkivar Erik Christensen
I Vendsyssel, lige uden for Frederikshavn, på vej mod Hjørring ligger Knivholt Hovedgaard. Den gamle herregård kan dateres helt tilbage til 1300-tallet. I 1700-tallet var hovedgaarden bl.a. kendt for sin utroligt kønne Renæssancehave. På daværende tidspunkt ejede herremanden også hele byen der dengang hed Fladstrand.
De fattiges legat
Inden da var Knivholt solgt til borgerlig side. Idet Mette Bille havde solgt gården til Kommerceråd Christen Jensen og Ellen Marie Olufsdatter.
Deres ægteskab var barnløst og derfor indstiftede de i 1756 og 1761 nogle legater. Efter begge ægtefællers død skulle renterne af fundatsens formue tilfalde de fattigste på Knivholt gods, så de hver uge kunne hente 3 rigsdaler.
Sognepræsten i Flade sogn skulle fremover påse, at alt gik rigtigt til, og for sin ulejlighed skulle han have 4 rigsdaler årlig. Legatet fra 1761 tilfaldt skolelederen i Flade, så han kunne undervise børnene gratis. – Møenboes må have kendt oplysningstidens krav om viden – eller måske pietismens behov for bibellæsning for alle!