Forfatteren H.C. Andersen
Efter Møenboe ejede først Jens Madsen Rosborg, dernæst dennes søn Christoffer Madsen Rosborg gården, inden den blev solgt til Overauditør Carl Vilh. Uldall.
Under sit besøg på Børglum Kloster hos godsejer Chr. Michael Rottbøll mødte H.C. Andersen Julie Wilhelmine Uldall, en søster til Chr. Michael Rottbøll. Julie Wilhelmine var gift med Carl Vilhelm Uldall, der ejede Knivholt. Familien boede dog ikke på gården, men på gården Constantia, der lå på købstadens markjorder, dér hvor Frederikshavn sygehus ligger i dag.
Her opholdt forfatteren H.C. Andersen sig under sin lange jyllandsrejse i 1859. H.C. Andersen oplyser i sin dagbog, at familien Holstein boede på gården Knivholt. Frode Hjalmar v. Holstein.
Født i 1809 og død i 1878. Han var gift med en datter af Carl Wilhelm Uldall. Han var toldforvalter i Frederikshavn og havde desuden titler af kaptajn og kammerjunker.
Holstein var formuende og familien holdt et stort hus. Han forfattede i 1859, en plan til udnyttelse af store Vildmose og fik i 1862 nogle englændere interesseret i planen. Men samme år blev han suspenderet og arresteret for kassemangel og blev senere afskediget.
Efter Holsteins fallit opløstes hjemmet og Marie Holstein flyttede på Knivholt, mens Holstein vist nok fik arbejde på en højskole.
Knivholts Historie
Fortalt af arkivar Erik Christensen
I Vendsyssel, lige uden for Frederikshavn, på vej mod Hjørring ligger Knivholt Hovedgaard. Den gamle herregård kan dateres helt tilbage til 1300-tallet. I 1700-tallet var hovedgaarden bl.a. kendt for sin utroligt kønne Renæssancehave. På daværende tidspunkt ejede herremanden også hele byen der dengang hed Fladstrand.
Kroejeren
Efter faderen arvede Fritz Peter Adolph Uldall gården, hvorefter den solgtes til N. Rasmusen, inden den endte hos C.G. Frederiksen. Han ejede Hjallerup kro, med dens markedsrettigheder.
Ud over Knivholt ejede han også Hjortnæs ved Børglum og Solholt ved Skæve. Under ham og hans børn og børnebørn hørte Knivholt, indtil Frederikshavn kommune hel overtog gården i 1988.
Med kommuneudvidelserne i 1939 og 1970 rykkede Frederikshavn meget tæt på den gamle herregård. Befolkningsprognoserne viste, at Frederikshavn ville vokse til mere end 60.000 beboerer i 1985.
Derfor købte kommunen en stor del af Knivholts jord, som så kunne ligge i reserves til den store befolkningsstigning, som dog aldrig kom.
Efterhånden skrumpede herregårdens areal ind. Først med frasalget af bøndergodset i 1800 tallet, og med udstykningen af husmandsbrugene på Knivholt mark i begyndelsen af dette århundrede, inden industri og supermarkeder indenfor de sidste 20 år har klistret sig op ad fredskoven der omgiver Knivholt.
Tyskertid og flyveplads
Knivholt har været besat af både tyskere og svenskere flere gange i historiens forløb. Sidste gang var under besættelsen 1940-45. Her indrettede tyskerne en nød- og træningsflyveplads omkring den gamle gård. Skoven blev brugt som flyverskjul, hvor endnu to gamle hangarer står i skovbrynet mod øst.
Desuden findes der inde i skoven fundamenter fra vagttårne, og på markerne var der tankgrave og minefelter, så det var umuligt at dyrke jorden. Flyvepladsen fortsatte efter besættelsen, hvor bl.a. den berømte luftfotograf Perch havde sit hovedkvarter her.
Men også svæveflyveklubben holdt til her indtil Vendsyssel satsede på Sindal Flyveplads og svæveflyverne blev forvist til gården Ottestups marker. I øvrigt på Arenfeldternes gamle jord ved Sæbygård.
Her slutter den foreløbige histore om Knivholt, men der skrives jo hele tiden historie. Ja selv i disse timer hvor dette bliver forfattet skriver vi historie. Følg med på hjemmesiden og følg med i vores mange spændende projekter på Knivholt.
Kommunen købte gården i 1988 – siden 1995 er gården drevet som selvejende institution med en bestyrelse. Knivholt har igennem årene udviklet sig til en kulturinstitution i Frederikshavn kommune og er hele tiden i udvikling.
Skulle I efter denne spændende histore – have fået lyst til at opleve stedet ved selvsyn, så kig forbi. Hvis I ønsker en rundvisning er I velkomne til at kontakte os.