Knivholts Historie
Der kan også fortælles om en grisk herremand, der ikke kunne få godser nok. Ingredienserne til spøgeri på gården skulle være til stede, hvorfor det mangler, tja det kunne jo være.
Knivholts Historie
Fortalt af arkivar Erik Christensen
I Vendsyssel, lige uden for Frederikshavn, på vej mod Hjørring ligger Knivholt Hovedgaard. Den gamle herregård kan dateres helt tilbage til 1300-tallet. I 1700-tallet var hovedgaarden bl.a. kendt for sin utroligt kønne Renæssancehave. På daværende tidspunkt ejede herremanden også hele byen der dengang hed Fladstrand.
Lunger & Pantere
Knivholt dukker frem af historiens tågedis i forbindelse med en arvesag mellem de to uradelsslægter Lunge og Panter i 1419. Gården var dengang en fæstegård under herregården Asdal.
Asdal ejedes omkring 1335 af ridder Niels Ovesen med slægtsnavnet Panter. Niels Ovesen ejede store dele af det nordlige Vendsyssel gennem godserne Gårdbogård, Skårupgård, Åstrup, Baggesvogn, Bøgsted, Odden og Kærsgård med deres tilhørende bøndergods.
Selvom historiens sol var begyndt at skinne, hænger der dog stadig en del tågedis, der kun gør det muligt at oplyse historien glimtvis og vi er derfor henvist til at gætte os frem til årsagen til hvorfor Panterslægten, med dens senere forgreninger til Lunge og Banner sad inde med enorme godsbesiddelser i Vendsyssel.
Stude, Atterdag & Margrethe I.
Et godt bud kunne være de gode forhold for opdræt af stude til eksport på det tyske marked. Noget der tager et gevaldigt opsving netop i 1300 årene. Niels Ovesen var gift med Johanne Andersdatter Stenbrike, en datter af Anders Albertsen Eberstein til Kokkedal. En familie der som pant havde det meste af Jylland
Niels Ovesens søn Anders Nielsen Panter overtog sammen med sine søskende Asdal og det øvrige gods efter faren. Anders Nielsen var forlover for Dronning Margrethe den 1. ved forliget på Lindholm i 1396 mellem Margrethe, Hasestæderne og Mechlenburgerne om den vigtige svenske handelsby Stockholm.
Desuden var han med i 1401 ved Erik af Pommerens stadfæstelse af Dronning Margrethes testamente.
Anders Nielsens søster Ingeborg Nielsdatter Panter giftede sig også ind i Lungeslægten, nemlig med Regizes bror Anders Jacobsen Lunge. Der sammen med sin bror Folmer var to af dronning Margrethes mest betroede og loyale mænd. En proces der var startet under faren Jakob Olufsen og dennes bror Oluf Olufsen, og som førte til at slægten blev én af de mest godsrige i Danmark med en kolossal politisk indflydelse først under Valdemar Atterdag, siden dennes datter Margrethe 1.
Knivholt som adelsgård
Anders Jacobsen Lunge var både rigsråd og hofmester. Sin formue vurderede han i 1424 selv til, efter datidens forhold, det anseelige beløb på 4000 gylden. Han var høvedsmand på Kalmar slot, senere fik han Helsingborg i forlening. Desuden var han i 1424 den første i rækken af de verdslige stormænd der aflagde vidnesbyrd om Sønderjyllands retsstilling overfor den tyske kejser.
Det er i øvrigt Anders Jacobsen der på sin kone og søsters vegne får oprettet Knivholt som hovedgård i 1419. Han fik udlagt en tredjedel af det gods som hørte under Lungerne, mens Johanne Andersdatter fik de to tredjedele med hovedgården Asdal. Anders Jacobsen ville dog ikke nøjes med strøgods i Vendsyssel, han ville have en herregård. Derfor nedlagde man fæstegården Knivholt for at lade den genopstå som herregård.
Anders Jakobsen havde ingen arvinger og gården kom nu til at gå i arv blandt Lungeslægtes medlemmer. I 1460 ses det at Anders onkels sønnesøn ridderen, lensmanden og høvedsmanden på Skivehus Oluf Andersen Lunge skrev sig til gården, hvorefter hans søn ridderen Oluf Olufsen Lunge arvede gården.
Oluf Olufsen var gift med Kirsten Engelbrechtsdatter, hvorefter den mandlige gren af Lungeslægten dør ud.
Hvad der derefter skete er det noget vanskeligt at få styr på. Sandsynligvis er gården gået videre i slægten til en brordatter. Der kan dog også være tale om, at flere af Lungeslægtens medlemmer har haft andel i Knivholt på samme tid.
Bag det hele ligger der åbenbart en meget speget arvesag, inden gården ender hos en fjern slægtning Mogens Juel til Hvidstedgård. Han, hans anden kone Inger Markvardsdatter Tidemand og sønnen Mogens Mogensen Juel skænkede flere gaver til Flade kirke.