Vendsyssels skønneste

Forestil dig, at du træder ud gennem døren på Knivholt hovedgård en smuk forsommerdag omkring år 1800. Herfra går en bro over voldgraven. Går du over den og drejer til venstre, kommer du gennem en port, dannet af faconklippede trækroner. Den fører ind til et paradisisk landskab.

Foran ligger skoven, der er gravhøje, og bække og åer løber gennem skoven og ender i den lille sø, som udgør en del af vold­graven. Heri kan fiskes karusser, ål og skaller. Drejer du til højre, ser du et pragtfuldt haveanlæg – en lysthave, “som neppe haver Lige i Vendsyssel”, som Pontoppidan skriver i 1769. Den er omkranset af en hæk med en faconklippet indgangsport, dannet af trækroner for oven og buskads for neden; vi kunne jo gætte på bøgetræer og buskbom.

På langs og tværs i haven er der alléer og gange, som opdeler haven i 4-kantede småhaver, kvarterer kaldes de. Den bredeste allé går midt ned gennem haven og er forsynet med en port af tilklippede trækroner. – Småhaverne er omkransede af lavt buskads, hvori vokser træer, der over indgangene er faconklippede til porte. Det kan have været frugtbuske og frugttræer. Kvartererne på hver side af den førende allé er symmetrisk anlagte.

Det kvarter, som ligger nærmest husene, er formet, så kvadraterne danner en cirkel i midten, hvor et lille anlæg med et smukt træ med kuppelformet trækrone danner centrum. – I havens østligste del er småhaverne forsynede med damme, hvori gedder svømmer; det er helt efter bogen fra 1647. Den anbefaler at føre en kanal gennem haven, “hvorudi alle slags Fisk kand haffvis, som der udi til Lyst kand svømme oc leege”. 

Knivholts Historie

Fortalt af arkivar Erik Christensen

I Vendsyssel, lige uden for Frederikshavn, på vej mod Hjørring ligger Knivholt Hovedgaard. Den gamle herregård kan dateres helt tilbage til 1300-tallet. I 1700-tallet var hovedgaarden bl.a. kendt for sin utroligt kønne Renæssancehave. På daværende tidspunkt ejede herremanden også hele byen der dengang hed Fladstrand.

Godssamleren

Otte Arenfeldt havde indlagt sig stor hæder under Den skånske Krig. Her havde han haft flere kommandoer. I 1677 førte han Jægeren, året efter Svenske Løve og i krigens sidste år Fredericus Tertius, der førte mellem 52 og 60 kanoner og dermed et særdeles betydningsfuldt orlogsskib.

Otte Arenfeldt ejede Fladstrand, som Frederikshavn hed før 1818. Byen var sikkert blevet en god forretning, især under opførelsen af den store fæstning med Krudttårnet. Byens befolkning blev hele tiden udvidet, og da Otte Arenfeldt ejede huse og jord, fik han gode indtægter. Der var også andre der fandt ud af, at der skete noget i Fladstrand. Staten lagde sin klamme hånd på en del af byens indtægter ved at flytte toldstedet dertil fra Sæby. Samtidigt forlangte staten konsumptionstold, der var en afgift på de varer der kom til byen fra landsiden, og de såkaldte posekiggerer blev placeret i bomhuse på Søndergade, Nørregade og i Bomgaden, som Vestergade hed dengang.

Indbyggerne var naturligvis kede af at skulle betale fæsteafgifter som på landet, og told som i købstæder uden at de selv kunne eje deres egne huse, og uden selv at have indflydelse på byens styre, så de klagede flere gange og forlangte at få lov til at få købstadsprivellegier. Det lykkedes dog ikke før i 1818. En anden klage havde de dog mere held med. Det var over kirken. Altså Flade kirke, som lå langt væk, og som samtidig var blevet for lille til sognet med Fladstrands udvikling. Denne klage kunne Otte Arenfeldt dog hjælpe indbyggerne med. Otte Arenfeldt forærede plads til kirke og kirkegård og gav materialer og penge til bygningen af Fladstand kirke. 

Den blev indviet af biskoppen af Aalborg stift den 22. maj 1690. Det var også Otte Arenfeldt der fik oprettet “En dansk Læse- Regne- og Skrive-Skole i Fladstrand.

Otte Arenfeldt var kommandør og Oberst til søs. Han ejede og boede på knivholt under store nordiske krig, samtidig med at Tordenskiold konvojerede korn- og troppetransporter til Staveren i Norge. Otte Arenfeldt samlede gods omkring sig. I slutningen af 1600 tallet købte han såvel Bangsbo, Lerbæk som Skårupgård. Han mageskiftede med andre godsejere, så han fik et pænt samlet gods, hvor han kunne få glæde af fæstebøndernes arbejdskraft. Inden sin død skrev han testamente og delte de tre store hovedgårde ligeligt mellem sine tre sønner, mens datteren måtte nøjes med 10.000 rigsdaler. Som den gode far delte han ligeligt mellem sønnerne, sådan, at de hver fik lige over de 200 tønder hartkorn bøndergods der skulle til, at de alle kunne være skattefrie. 

Det var et stort gods Otte Arenfeldt havde samlet. 169 gårde, 102 huse med jord og 14 huse uden jord. Heraf arvede cancelliraad Hans Lorents Arenfeldt Knivholt med 52 gårde og 30 huse med jord. Fortrinsvis i Flade og Åsted sogne. Fordelingen betød også, at hele Fladstrand kom under Knivholt.

Hvorvidt Otte Arenfeldt har brugt sine fæstere, eller de ingeniørtropper, som var med til at bygge det store skanseanlæg omkring Krudttårnet, til at indrette det flere af datidens skribenter kaldte Vendsysselsk skønneste have, må stå hen i det uvisse, men haven var en fantastisk have, i italiensk renæssance stil og anlæggelsen må have været en stor ingeniørmæssig kunst.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk