Slap-af – stien

Vil du have masser af naturvitaminer og ny energi til hjernen, så prøv Knivholt Slap-af sti. Stien bygger på dansk og international forskning om naturens evne til at skabe balance og ro i det menneskelige sind, få vores tanker til at falde på plads og give overskud og nærvær.

Slap-af stien i Knivholt skoven består af otte rum med forskellige naturkvaliteter, som er nærmere beskrevet i hvert rum. Disse otte naturkvaliteter, også kaldet oplevelsesværdier, er baseret på forskning om, at nogle mennesker for eksempel foretrækker naturområder, hvor der er stille og fredeligt, andre at der er overblik og udsigt til omgivelserne og atter andre, at der er spor efter menneskelig kultur. Ifølge forskningen er netop disse oplevelsesværdier særligt effektive til at give os mulighed for at slappe af og restituere.

Ved at bevæge dig rundt på Slap-af stien kan du opleve alle otte rum. I hvert rum er der en bænk og et skilt med beskrivelse af rummets oplevelsesværdi. Sluk mobilen, sæt dig en tid på bænken, mærk naturens indtryk og find det rum, hvor du slapper mest af.

De otte oplevelsesrum:

Oplevelsesrum nr. 1

”Mødestedet”

I dette rum under det store gamle lindetræ kan du mødes med andre, og du kan få information om ”Knivholt Slap-af-ruten” og tankerne bag. Du kan også bare sidde og betragte livets gang på Knivholt Hovedgaard – måske mens du nyder en bid brød og en kop kaffe.

 

Oplevelsesrum nr. 2

”Fristedet”

I dette rum i skovbrynet kan du få oplevelsen af frihed og ro fra skoven bag dig. Du kan også nyde synet af aktivitet og årets gang i Renæssancehaven med dens mange fine grønsagsbede og store frugttræer og få et kig til fårene i indhegningen. Bemærk også de store gamle lindetræer i rummet.

 

Oplevelsesrum nr. 3

”Naturkraften”

I dette rum kan du mærke naturens kraft. Rummet er skabt af naturens eget design – bemærk for eksempel, hvordan lysningen i skoven har dannet en åbning. Du kan her få en oplevelse af at være i naturen på dens egne præmisser og opleve storheden og samspillet i naturen.

 

Oplevelsesrum nr. 4

”Rummet”

I dette rum kan du se dybt ind i skovens træer uden noget forstyrrer dig. Du kan fornemme, hvordan træerne danner et langt sammenhængende rum, både omkring dig og over dig. Lyt også til vindens susen i toppen af grantræerne.

 

 

Oplevelsesrum nr. 5

”Artsrigdommen”

I dette rum kan du opleve mange arter af træer, buske, vilde blomster og insekter. Sid et øjeblik og betragt, hvor forskelligt naturen kan komme til udtryk. Og er du heldig kan du i dette rum møde nogle af skovens dyr.

 

Oplevelsesrum nr. 6

”Kulturhistorien”

I dette rum er det spor efter mennesket, der er i centrum, altså natur med en kerne af menneskelig kultur. Bemærk stendiget foran dig, det er et fredskovsdige fra starten af 1800-tallet, som skulle beskytte fredskoven for landsbyens kreaturer. Bemærk også det lille vandløb, som er en del af afvandingen af skoven.

 

Oplevelsesrum nr. 7

”Overblikket”

I dette rum kan du opleve en følelse af overblik over omgivelserne – du kan lade dit syn strække sig ud over markerne og til Teglværksskoven i det fjerne og videre op til horisonten. På blæsevejrsdage kan du lade vinden ruske dig godt igennem i dette rum.

 

Oplevelsesrum nr. 8

”Freden”

I dette rum kan du først og fremmest opleve fred og ro. Du kan sidde uforstyrret og lytte til vandets rislen og fornemme, hvordan jorden danner gulvet under dig, træer og buske danner væggen omkring dig, og trækronerne danner taget over dig. Her er stille, trygt og få mennesker – et sted til at tømme hjernen og slappe af.

Forskning og videnskabelig teori bag Slap-af

Knivholt Slap-af stien er baseret på et videnskabeligt konceptdesign udarbejdet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet om naturens gavnlige effekt på menneskets mentale sundhed. Dette design er baseret på forskningsresultater omkring, hvilke værdier mennesker ønsker i forhold til forskellige naturoplevelser, betegnet som ”de otte oplevelsesværdier”. Disse værdier belyser adspurgtes præferencer i forhold til, hvad der skal være til stede og ikke til stede for at kunne slappe af i naturlige omgivelser. Ønsket var at skabe forskningsmæssig dokumentation for de otte oplevelsesværdier, som kan benyttes som både analyse- og designmodel indenfor byplanlægning og forvaltning.

 

De otte oplevelsesværdier

Baggrunden for skabelsen af de otte oplevelsesværdier var en overordnet hypotese om, at folk opfatter grønne områder ud fra særlige naturkvaliteter. Nogle af disse naturkvaliteter er vigtigere end andre, og nogle foretrækkes i forhold til at restituere fra- og forebygge stress. Formålet med forskningen var følgende:

 

  • At identificere og beskrive de opfattede naturkvaliteter
  • At identificere, hvilke naturkvaliteter folk generelt foretrækker
  • At identificere de naturkvaliteter, som stressede mennesker foretrækker
  • At identificere en kombination af naturkvaliteter, som stressede mennesker foretrækker

 

Undersøgelse blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, som blev besvaret af knap 1.000 tilfældigt udvalgte personer. Spørgsmålene i skemaet omhandlede personernes opfattelse af kvaliteter i byers grønne områder ud fra en meget lang liste af forskellige typer naturkvaliteter. Ud fra svarene om, hvilke kvaliteter personerne foretrak og ikke foretrak, analyserede forskerne folks præferencer i forhold til de grønne områder, stadig med stressproblematikken for øje. Disse præferencer blev herefter indsat i en form for pointsystem, og derudfra kunne man altså vurdere, hvilke naturkvaliteter der var vigtigst for at kunne afstresse. Forskerne strukturerede og grupperede de præferencer, der lignede hinanden og hang sammen i folks svar. Analysen resulterede i otte grupper, som blev tolket og beskrevet i følgende oplevelsesværdier: ”Underholdning & Service”, ”Fælled”, ”Artsrigt”, ”Fredfyldt”, ”Kulturhistorisk”, ”Rumligt”, ”Vildt”, ”Fristed”.

 

Oplevelsesværdien Underholdning & Service

(Rum nr. 1 på Knivholt Slap-af stien, kaldet ”Mødestedet”)

Oplevelsesværdien ”Underholdning og Service” har ifølge forskningen at gøre med adspredelse og underholdning. Det er ønskværdigt, at brugeren får en følelse af at være en inviteret gæst ved en sammenkomst, hvor man kan spise og drikke, se underholdning og betragte andre mennesker.

 

Oplevelsesværdien Fristed

(Rum nr. 2 på Knivholt Slap-af stien, kaldet ”Fristedet”)

Oplevelsesværdien ”Fristed” beskrives som værende et område præget af mange buske med højere vegetation omkring. Den opfattes forskelligt, alt efter om den besøgende er barn eller voksen. For børn er det følelsen af at kunne lege frit og trygt, der er det væsentligste. For voksne handler det om, at man kan lade sit barn lege frit med god mulighed for at holde øje med dette. Alt i alt skal rummet føles afskærmet og beskyttet.

 

Oplevelsesværdien Vildt

(Rum nr. 3 på Knivholt Slap-af stien, kaldet ”Naturkraften”)

Oplevelsesværdien ”Vildt” har afsæt i den iboende kraft i naturen, og der er tale om diversitet, dynamik og vitalitet. Her er det så at sige naturens eget design, og oplevelsen af at være i rummet skal være en følelse af at være i naturen på dens præmisser.

 

Oplevelsesværdien Rumligt

(Rum nr. 4 på Knivholt Slap-af stien, kaldet ”Rummet”

Oplevelsesværdien ”Rumligt” defineres som værende udstrakt, sammenhængende og uden distraktioner, der virker forstyrrende for oplevelsen. Det skal have et vist omfang uden at brydes op af for mange veje eller stier.

 

Oplevelsesværdien Artsrigt

(Rum nr. 5 på Knivholt Slap-af stien, kaldet ”Artsrigdommen”)

Oplevelsesværdien ”Artsrigt” defineres som vigtigheden af at opleve mange arter af fugle, sommerfugle, blomster osv. Denne faktor drejer sig altså om synlighed af en bred vifte af manifestationer på liv.

 

Oplevelsesværdien Kulturhistorisk

(Rum nr. 6 på Knivholt Slap-af stien, kaldet ”Kulturhistorien”)

Oplevelsesværdien ”Kulturhistorisk” defineres som et rum, der skal indeholde elementer af menneskelige kulturgenstande, det værende sig fx springvand, statuer, vanddamme osv. Altså ønsker man et grønt område, som er udsmykket med en kerne af menneskelig kultur.

 

Oplevelsesværdien Fælled

(Rum nr. 7 på Knivholt Slap-af stien, kaldet ”Overblikket”)

Oplevelsesværdien ”Fælled” handler ifølge forskningen om, at arealet skal indeholde plane og velklippede græsflader. Der skal være mulighed for at få en følelse af overblik over omgivelserne.

 

Oplevelsesværdien Fredfyldt

(Rum nr. 8 på Knivholt Slap-af stien, kaldet ”Freden”)

Fredfyldt er ifølge forskningen den kraftigst dominerende oplevelsesværdi.

Oplevelsesværdien har afsæt i ”det uforstyrrede miljø”, og rummet skal derfor være stille og fredeligt, det skal være muligt at undgå for megen interaktion med andre mennesker, og der må ikke være støj eller affald.

Videnskabelige teorier

De videnskabelige teorier bag de otte oplevelsesværdier baserer sig hovedsageligt på tre bud på, hvorfor natur virker afstressende på mennesket. Teori om opmærksomhed og restituering af de amerikanske psykologiprofessorer Kaplan & Kaplan bygger på, at naturen bidrager til afslapning og nyt mentalt overskud. Teorien går ud på, at mennesket har to opmærksomhedstyper, den ”målrettede” og den ”spontane”. Når vi befinder os i bymiljøer fx med kontorarbejde eller trafik, bombarderes vi konstant med indtryk, og når vi skal forholde os til al denne information, anvender vi derfor den målrettede opmærksomhed. Denne opmærksomhedstype er dog mentalt udmattende, og uden mulighed for at koble af kan den let føre til udbrændthed og stress. Her kommer så den spontane opmærksomhedstype ind i billedet. Kaplan & Kaplan mener, at i de rette naturmiljøer behøver mennesket ikke at tage stilling til informationen, vi nærmest bare scanner omgivelserne med den spontane opmærksomhed, som ikke kræver energi og er ubegrænset.

 

Et andet teoretisk fundament er den psykologiske evolutionsteori, som bygger på, at menneskeheden så at sige er opvokset i natur og derfor må siges at være uegnet til byliv. Mennesket kan ifølge den svenske professor og miljøpsykolog Roger Ulrich på under en brøkdel af et sekund vurdere om et naturligt miljø er farligt eller trygt. Vores positive følelser øges, når vi befinder os i natur, som vi evolutionært har præference for at føle os trygge i. Et bymæssigt miljø kan derimod give stress, fordi det er svært for mennesket her at stole på sine instinktive følelser og i stedet må bruge sin logiske sans, hvilket trætter og udmatter os.

 

Endelig bygges på den britiske geograf og professor Jay Appletons teori om udsyn og afskærmning, som også kommer med et bud på forholdet mellem mennesket og dets oprindelige naturlige omgivelser. I jæger-samler-samfundet måtte mennesket have såvel et gemmested at føle sig tryg i som et udsigtspunkt, hvor der kunne holdes øje med eventuelle fjender. Derfor har vi stadig en præference for såvel udsyns- som tilflugtssted både i vores æstetiske og rationelle bedømmelse af naturen.