Book dine lokaler hos os
Når du vil booke et lokale på Knivholt, bruger du enten bookingskabelonen på forsiden af hjemmesiden eller bruger knappen ”Book nu” der er i bunden af alle siderne.
Under booking-info kan du læse om de mange forskellige muligheder, der er her på Knivholt.
Når du booker, kan du vælge mellem fem forskellige standard tidsrum, formiddag, eftermiddag, aften, kursusdag eller weekend.
Ønsker du andet, så skriv det i bemærkning til din booking eller kontakt os. Du kan på kalenderen se hvilke lokaler, der er ledige de enkelte dage du søger på.
Priser på booking på denne side er udlejning til private, møder, kurser og konferencer, mv.
OBS: Studentergilder mv. kan kun afholdes hos os i laderne.
Skal du booke til en messe, koncert med billetsalg eller lign., så tag fat i os, så regner vi gerne et tilbud til dig.
Første gang du bruger bookingen, skal du oprette dig. Derefter kan du bruge dit telefonnummer til at udfylde dine stamdata med.
Når du kommer ind på din booking forespørgsel kan du se de lokaler vi har ledige den dag/periode du ser på. Du vælger det lokale du ønsker, og vælger evt. tilvalg (forskelligt på de enkelte lokaler). Det vil give dig en samlet pris på din booking (obs. enkelte lokaler er excl. vand, lys og varme).
Vil du booke flere lokaler på samme tid, kan du gøre det i bookingen ved at vælge dem til. Vil du fx leje hele hovedbygningen vælger du både syd- og nordfløjen, rabatten vil så automatisk blive lagt ind på den booking bekræftelse du senere modtager.
Når du trykker book, sender systemet en booking forespørgsel til os. Din booking er først godkendt, når du modtager en kontrakt og en opkrævning af depositum. Med betaling af depositummet inden for tidsfristen godkender du kontrakten.