Historiens vingesus
Knivholt bliver hovedgård i 1419, og i dens historie finder vi bl.a. mordforsøg, landsforvisning af herremand og besøg af H.C. Andersen.
Men vi kan også i historien prale af, at have haft Vendsyssels flotteste have, og en ejer der opretter den første Læse- Regne- og Skrive-skole i Fladstrand, som Frederikshavn hed indtil 1818.
Hele Fladstrand kommer til at høre under Knivholt, og man ejer en masse gårde. I 1761 bliver der oprettet et legat, som skulle gå til de fattigste på Knivholt gods.
I 1907 køber en almindelig gårdmandssøn Knivholt, og gården er i familiens eje frem til 1988, hvor Frederikshavn kommune køber bygningerne.
Knivholt har været besat af både tyskere og svenskere flere gange i historiens forløb.
På området omkring Knivholt finder man også en mængde bunkere og to hangarer, som er fra 2. verdens krig.
Knivholt er “Folkets herregård” – et sted hvor folk mødes og et sted med megen historie som har været med til at påvirke udviklingen i Frederikshavn.
På menu punkterne her under, kan du læse meget mere om Knivholts historie.