Grønt og bæredygtigt

 

 

 

Knivholt Hovedgaard – et moderne og visionært kultursted.

Vi har en vision om at gøre Knivholt til et foregangssted for selvforsynende energi. Dels i tråd med Frederikshavn Kommunes energipolitik, dels fordi vi ikke har råd til at lade være! Varmeudgifterne er steget i takt med større udnyttelser af gårdens arealer, og vi er nødt til at finde nye innovative løsninger.

Når de vores gamle lokaler bliver ombygget eller inddraget til foreningslokaler, mødelokaler og lignende, sørger vi for at være på forkant med de gældende energikrav og bestemmelser. Eksempelvis valgte vi at få solceller tilknyttet for at få renoveringen i energiklasse A, da Naturcenteret blev etableret i 2010. 

 

Knivholt benytter sig af flere forskellig energiformer; vi laver strøm med vores solceller og vindmølle, vi har varmepumper af forskellige art, vi bruger jordvarme og søvarme, altsammen for at tænke og agere mere og mere miljøbevidst.
Vi er hele tiden på udkig efter at finde nye løsninger på energiområdet, så vi samarbejder også med forskellige producenter, leverandører og Frederikshavn Kommune om test af af nye teknologier og produkter på området.  

Vi har sammen med Frederikshavn Kommune etableret en energisti, hvor du kan få inspiration til, hvordan du selv kan være med til at gøre en grøn forskel.